Helle Thostrup

Helle Thostrup.

Mit navn er Helle Thostrup, og jeg er en årgang 1962.

Jeg fik en blodprop i 2007. Før blodproppen arbejdede jeg på kontor på Moesgaard Museum. Astrologi og astrologuddannelse har altid interesseret mig. Jeg har også været interesseret i misbrugsvejlederuddannelsen og arbejdet som pædagog. Før blodproppen søgte jeg ind på pædagoguddannelsen. Blodproppen forhindrede mig dog i at forsætte ad den vej.

Hvis jeg dengang drømte om et andet arbejde, skulle det være inden for antropologien, da det er spændende.

Tiden efter min skade var svær. Både for mig og min søn, han var kun 5 år gammel.

På grund af min afasi oplevede jeg, at det var svært at kommunikere, f.eks. med kommunen og diverse systemer. Jeg oplevede mig ofte misforstået. Det er stadig svært. Mit sprogbrug har også ændret sig. Jeg bander bl.a. mere end tidligere, hvilket jeg er ked af.

Mit liv har ændret sig. Både med hensyn til det sociale og fysiske. Jeg finder dog meget glæde i fordybelsen jeg oplever når jeg maler. Også fællesskabet omkring det at male er rigtig godt for mit humør.