HJERNESKADEKUNST
Ulla Lise Maigaard
Mit navn er Ulla Lise og jeg er en årgang 1952.
I 2001 kørte jeg galt i min bil, som blev totalskadet. Jeg slog min hoved kraftigt, og har nu en kronisk hjernerystelse, som har givet mig en del udfrodringer indenfor de kognitive områder.
I 2013 fik jeg gennem visitatoren kendskab til Hjerneskadeforeningen.
Jeg startede med det samme til Billedkunst, og udover mine børnebørn, er det det bedste der er sket for mig.
Når jeg maler, har jeg brug for, at være for mig selv, og det er malerlæreren rigtig godt til at give plads til, og til at støtte undervejs. Kaffepauserne bliver brugt til at følge med i hinandens liv.
Når jeg maler har jeg ro i hovedet og hele kroppen, og det er dejligt.