HJERNESKADEKUNST
TRÆVÆRKSTED
Træværkstedet giver deltagerne mulighed for at arbejde aktivt med træ og komme hjemmefra. Man mødes i et hyggeligt, socialt og uforpligtende fællesskab.
Træ er et smukt materiale og dejligt at arbejde med. Deltagerne oplever glæden ved at lære noget nyt, og lave smukke ting af træ.
Det er muligt at arbejde med vores forskellige maskiner uanset erfaring og begrænsninger som følger af en hjerneskade. Fx. kan man lære at bruge en drejebænk trods en halvsidig lammelse.
Vi hjælper og inspirerer hinanden og finder gerne på nyt. Det bliver for det meste til små brugs- eller pyntegenstande til deltageren selv eller til salg i vores Lille Butik.